En dejlig velsmagende, mættende og sprød burger lavet af linsebøffer. Linsebøfferne har en skøn ostesmag og panko raspen gør dem helt perfekt sprøde.
Ingredienser (4 personer)
Linsebøffer
175 gram tørrede røde linser
3 dl vand
150 gram rød cheddar
1 rødløg
1 gulerod
2 fed hvidløg
2 æg
1 dl Pankorasp
3 spsk hvedemel
1½ tsk sød paprika
1½ tsk groft salt
Friskkværnet peber
Stegning
2 dl Pankorasp
3 spsk rapsolie
25 gram smør
Tilbehør
4 store burgerboller
Spidskål
Tomat
Peberfrugt
Mayonnaise
Guacamole
Hummus
Syltede rødløg
- Linser: Kom linserne i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand
- Bring vandet i kog og kom linserne heri. Kog dem i 5 min. ved lav varme og lad dem dryppe helt af i en sigte
- Kom de kogte linser i en skål
- Bøffer: Riv osten
- Hak hvidløg og løg fint
- Riv guleroden på et rivejern
- Tilsæt resten af ingredienserne til de kogte linser i skålen
- Lad farsen stå i 30 minutter inden de formes til bøffer
- Form linsefarsen til 4 bøffer og vend dem i Pankorasp
- Varm en pande godt op med olien og smørret
- Steg bøfferne i cirka 5 minutter på hver side ved høj varme
- Tilbehør: Skyl spidskål og riv den i mindre stykker
- Varm burgerbollerne
- Servering: Sæt boller, bøffer og al tilbehøret på bordet