Hummus

Hummus er den evige klassiker af en opskrift fra Mellemøsten – det er en cremet, fløjlsblød og velsmagende creme, sauce, dip eller dressing, som kan bruges til mange ting. Hummus er lavet på kikærter og blendes sammen med hvidløg og sesampasta (tahin) sammen med citronsaft og spidskommen. Du kan både bruge tørrede kikærter, som skal udbløde natten over og koges møre, og du kan bruge dem fra dåsen. Tricket er at blende den helt fint med olivenolie og efterfølgende måske justere konsistensen med iskoldt vand, som hjælper med at purere kikærterne til en lind og cremet hummus.

Hummus kan bruges som dressing til pita, kebab og wraps såvel som dip til grøntsagsstave og meget andet.

Tahin er en sesampasta, man kan få i de fleste supermarkeder og/eller i specialforretninger – og det giver en lækker dybde til din hummus. Det er med Tahin, at den autentiske opskrift bygges op, men du kan sagtens undlade det og stadigvæk få en lækker og velsmagende hummusdip.

Ingredienser (4 personer)
1 dåse kikærter
2 fed hvidløg
3 spsk citronsaft
1 tsk salt
1 spsk tahin
½ dl olivenolie
1 tsk stødt spidskommen

 

  1. Bland alle ingredienserne i en blender
  2. Blend alle ingredienserne helt cremet
  3. Spæd til med iskoldt vand
  4. Hvis konsistensen virker tør, så prøv med en spiseskefuld iskoldt vand ad gangen, indtil den er smørbar og cremet
  5. Lad den trække i 1 time
  6. Serveres eventuelt sammen med en lille pose snackgulerødder som en velkomstsnack.

 

Skriv et svar