Den oprindelige opskrift på guacamole stammer fra det gamle Aztekerrige. Guacamole kan benyttes til mange forskellige retter. De mest almindelige er burger, tortilla, nachos, tacos, chips eller grøntsagsstave. Der findes et hav af variationer af denne dip og den version jeg har valgt indeholder de samme ingredienser som aztekerne benyttede.
Ingredienser (4 personer)
2 modne avokadoer
1 lille skalotteløg
1 tomat
½ rød chili
1 tsk stødt koriander eller lidt friske koriander
Salt
Smag eventuelt til med enten lime- eller citronsaft
- Skær avokadoerne over i halve og fjern stenen. Gem stenen og læg den oveni guacamolen hvis du ikke spiser den med det samme. Så bliver den ikke brun
- Brug en ske til at skrabe avokadoen ud af skallen
- Kom avocadoen ned i en skål
- Mos avokadoen godt med en gaffel (aztekerne benyttede en morter)
- Pil skalotteløget og hak det helt fint
- Kom løget i avokadomosen
- Skær tomaten i små tern
- Kom tomaten i avokadomosen
- Hak den halve røde chili fint
- Kom kun halvdelen af chilien i avokadomosen
- Bland koriander og salt i
- Smag til med salt og eventuelt mere chili
- Kom eventuelt lidt lime- eller citronsaft i hvis du synes der mangler lidt syrlighed: Det modvirker også at guacamolen bliver brun
- Serveres hurtigst muligt efter færdiggørelsen ellers kom den på køl med avocadostenen placeret oven på.