Flæskestegssandwich

Flæskestegssandwich

Dette er fantastisk fastfood ret som vi alle elsker at spise. Derfor er det vigtigt, at når man laver flæskesteg til hovedret, at man laver rigeligt således, at man har til næste dag til flæskestegsandwich.

Ingredienser (4 personer)
600 gram flæskesteg med sprød svær
4 stk grove burgerboller
Syltet rødkål
Agurkesalat

Dressing
4 spsk skyr
4 spsk mayonnaise
1 spsk dijonsennep
2 tsk æblecidereddike
2 tsk akaciehonning
Salt og peber

  1. Hvis flæskestegen er en rest fra dagen før så varm den i ovnen ved 200 grader i 15 minutter og giv den eventuelt grill i 1 minut, hvis sværen er blevet blød
  2. Flæskestegen skæres i skiver af cirka 1 cm tykkelse og der skal være mindst 2 skiver til hver sandwich
  3. Varm bollerne i ovnen/grillen de sidste 5-7 minutter
  4. Rør dressingen sammen
  5. Varm rødkålen i en lille gryde
  6. Servér med det samme.

 

Skriv et svar