Panderistet rosenkål

Panderistet rosenkål

Dette sunde tilbehør smager helt fantastisk. Rosenkål ristet på panden til de lige akkurat er møre og derefter tilsmagt med ingefær, soya og honning.

Ingredienser (4 personer)
500 gram rosenkål
½ tsk stødt ingefær
3 spsk soya
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk honning
Lidt sesamfrø

  1. Skær stokken af rosenkålene og pil de yderste blade af, hvis de er grimme. Skær i halve eller kvarte alt afhængig af størrelse
  2. Rist dem i olivenolie på panden ved god varme i cirka 5 minutter
  3. Tilsæt resten af ingredienserne og vend godt rundt i rosenkålene
  4. Smag om der mangler mere syre/salt/sødt og prøv konsistensen
  5. Rosenkålene skal være møre, men stadig have masser af bid!
  6. Serveres til al slags mad.

 

Comments are closed.