Torsk i karry

Torsk i karry

Det er tit at det er svært at få god smag i fisk. Denne opskrift giver en rigtig god smag til fisken og spidskålsalaten passer perfekt til. Så gør det heller ikke noget at det er en relativt simpel ret at lave.

Ingredienser (4 personer)
400 gram fuldkornsris
800 gram torskefilet (alternativ lange eller sej)
1 løg
2 gulerødder
1 squash
2 porrer
20 gram smør til stegning
1 spsk karry
1½ dl hvidvin eller æblecider
½ tsk salt og friskkværnet peber
1 dl piskefløde

Spidskålssalat
350 gram spidskål
100 gram fennikel eller bladselleri
1 gulerod

Citronmarinade
2 spsk olivenolie
1½ spsk citronsaft (behøver ikke at være fra en økologisk citron)
Salt og friskkværnet peber

  1. Pil løget og skær det i skiver
  2. Skræl gulerødder og skær 2 af dem i stave og skær den sidste i små tern (til spidskålsalaten
  3. Rens porrerne og skær dem i tynde skiver
  4. Kom ovenstående op i en skål (undtagen guleroden i tern)
  5. Skyl squashen og skær den i stave og kom den for sig selv
  6. Snit spidskålen meget fint
  7. Rens fennikel og skær den i tynde skiver
  8. Kom spidskål, fennikel og den ene gulerod op i en skål og bland det hele sammen
  9. Rør olivenolie og citronsaft sammen og tilsæt salt og peber
  10. Vend citronmarinaden sammen med spidskålsalaten så det kan trække i mindst 15 minutter
  11. Kog risene efter pakkens anvisning
  12. Kom smør i en gryde og tilsæt karry når smørret er klart
  13. Svits løg, gulerødder og porrer i smørret
  14. Tilsæt vin, salt og peber
  15. Lad det koge under låg i cirka 3-4 minutter
  16. Tilsæt squash og kog yderligere 1 minut
  17. Smag til med salt og peber og hæld fløden ved
  18. Skyl og tør fileterne og gå dem efter for ben. Skær fisken i 6-8 stykker
  19. Læg fiskestykkerne over grøntsagerne og kog videre under låg i 6-8 minutter eller til fisken er fast og uigennemsigtig
  20. Serveres med ris.

 

Comments are closed.