Wienersalat er en frokostklassiker med wienerpølser, syltede agurker og kartofler. Den smager fantastisk når man selv laver den.
Ingredienser (6 personer)
4 stk ufarvede wienerpølser
4 stk syltede drueagurker
1 stk rødløg
4 stk mellemstore kartofler
1 dl creme fraiche 18%
4 dl hjemmerørt mayonnaise
2 tsk dijonsennep
2 forårsløg
- Kog kartoflerne så der stadigvæk er bid i
- Kog pølserne så de ikke sprækker
- Hak drueagurker og rødløg fint
- Skær pølser i skiver og skær kartofler i små tern
- Mayonnaise blandes med creme fraiche og smages til med dijonsennep samt salt og peber
- Vend de øvrige ingredienser i salaten og pynt med finthakket forårsløg
- Opbevares i køleskab i op til 4-6 dage.