Rørt tatar

Rørt tatar

Dette er den bedste måde at lave tatar på, at røre det hele sammen, som franskmændene gør det. Her er portionerne beregnet til en frokost sammen med andre retter. Hvis man vil have det til aftensmad skal man fordoble portionen og servere ovnbagte fritter og grøn salat til.

Ingredienser (4 personer)
300 gram okseindelår (roastbeef)
1 spsk finthakket skalotteløg
2 spsk finthakket persille
2 spsk finthakket estragon
1 spsk finthakket kapers
2 spsk fintrevet peberrod
2 spsk finthakket cornichoner
2 tsk worchestershire sauce
Et par dråber Tobasco
3 spsk olivenolie
1 spsk dijon sennep
2 æggeblommer
Salt og peber

Topping
4 æggeblommer

  1. Hak kødet i en kødhakkemaskine først med det grove stempel og derefter med det meget fine stempel
  2. Hak alle ingredienserne fint og kom alle ingredienserne sammen
  3. Bland det sammen med kødet lige før servering
  4. Portionsanret kødet og anret som en lille bøf midt på tallerkenen
  5. Lav en lille lavning i midten af bøffen og placer en æggeblomme oven på hver bøf.

 

Skriv et svar