Gravad laks er meget nemt at lave og så smager det meget bedre end når man køber det. Vær opmærksom på, at det tager mindst 2 døgn at lave. Først i fryseren natten over og så mindst et døgn hvor laksen trækker salt, sukker og dild.
Ingredienser (12 personer)
Laks
1 lakseside
2 spsk dijonsennep
3 spsk salt
3 spsk sukker
3 spsk tørret dild eller eller 2 bundt frisk dild
Friskkværnet peber
Rævesovs
1 dl olivenolie
½ dl cremefraiche
1 spsk æblecidereddike
3 spsk brun farin
3 tsk dijon sennep
2 spsk tørret dild
3 vrid frisk kværnet peber
½ tsk salt
Pynt
1 bundt frisk dild
- Laks: Pak laksen ud af originalemballagen
- Kom laksen i et stort fad og kom film over
- Læg den i fryseren til næste dag
- Tag laksesiden ud af fryseren og tø den op igen
- Prik laksesiden med en gaffel så den bliver let perforeret
- Smør laksen med sennep
- Drys med salt og sukker, jævnt fordelt på hele laksesiden
- Drys med tørret dild
- Hvis der anvendes frisk dild, er det meget vigtigt, at dilden vaskes fuldstændig rent for jord og lignende
- Hak dilden fint og drys den jævnt fordelt over laksesiden
- Krydr med friskkværnet peber
- Stil laksen i køleskabet i mindst 24 timer
- Tag laksen ud af køleskabet og skær den i tynde skrå skiver
- Rævesovs: Pisk alle ingredienserne godt sammen
- Smag til med salt, peber, sennep, æblecidereddike eller farin
- Pynt: Vask og hak dilden groft og kom det på toppen af laksesiden
- Servering: Serveres på et godt hjemmelavet surbrød.