Italiensk mørbradgryde

Italiensk mørbradgryde

En variant af mørbradgryde der er superlækker og kan benyttes som gæstemad.

Ingredienser (4 personer)

1 svinemørbrad
70 gram prosciutto di parma (1 pakke parmaskinke)
300 gram champignoner
1 stort løg
2 fed hvidløg
100 gram soltørrede tomater i olie
100 gram babyspinat
1 håndfuld persille
2 tsk frisk salvie (alternativt 1 tsk tørret salvie)
2,5 dl piskefløde
1,5 dl grøntsagsbouillon
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk rørsukker
1 tsk salt
Friskkværnet peber
Olie til stegning
Eventuelt majsmel opløst i koldt vand til jævning

 

  1. Puds svinemørbraden fri for sener, hinder og fedt, og skær mørbraden ud i fingertykke skiver
  2. Krydre kødstykkerne med salt og friskkværnet peber, og læg kødet på en tallerken
  3. Opvarm lidt olie i en stor gryde, og steg parmaskinken sprødt ved forholdsvis høj varme (7-8 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen)
  4. Læg den færdigstegte parmaskinke over på en tallerken
  5. Brun mørbradbøfferne i det resterende fedtstof i gryden ved forholdsvis høj varme (8 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) i cirka 2-3 minutter på hver side
  6. Læg de brunede mørbradbøffer over til parmaskinken på tallerkenen
  7. Pil løget og skær det ud i tynde løgbåde
  8. Pil hvidløget og pres det fint
  9. Skyl og rens champignonerne under koldt vand, og skær dem ud i kvarte stykker
  10. Skyl babyspinaten under koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte
  11. Steg champignonerne fri for væde i gryden ved høj varme i 5 minutter
  12. Tilsæt lidt olie og vend løgene og hvidløget ned til champignonerne i gryden
  13. Steg løgene bløde og blanke ved forholdsvis høj varme (7-8 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) i 3-4 minutter
  14. Dræn de soltørrede tomater og skær dem i rustikke stykker
  15. Hak salvien fint
  16. Grovhak persillen
  17. Opløs 1 grøntsagsbouillonterning i 1,5 dl kogende vand
  18. Tilsæt de soltørrede tomater, salvie, piskefløde, grøntsagsbouillon, balsamicoeddike, sukker, brunede mørbradstykker og den sprødstegte parmaskinke
  19. Bring mørbradgryden i kog og lad nu gryderetten småsimre uden låg i cirka 10-12 minutter. Rør rundt i gryden et par gange undervejs
  20. Smag retten til med salt og friskkværnet peber
  21. Kom persillen i
  22. Jævn sovsen hvis du ønsker en tykkere konsistens
  23. Skru op for varmen og læg babyspinaten ovenpå gryderetten. Lad spinaten dampe og falde sammen i et par minutter, og vend den godt rundt i gryderetten
  24. Servér pasta, quinoa, ris eller kartoffelmos til.

 

Skriv et svar