En utrolig nem forret der oven i købet kan laves dagen før. Man kan eventuelt erstatte skinken med kylling.
Ingredienser (8 personer)
Dej
4 æg
125 gram hvedemel
1 tsk salt
5 dl letmælk
Fyld
2 porrer
Lidt flydende margarine
1 rød peberfrugt
150 gram kogt skinke
200 gram Pikant flødeost med løg og krydderurter
- Dej: æg og mel piskes sammen
- Kom lidt salt i
- Spæd langsomt op med mælk
- Hældes direkte på en bradepande der er dækket med bagepapir
- Bages i ½ time ved 200 grader med over- og undervarme
- Fyld: porrerne skæres i skiver og svitses på pande i lidt flydende margarine
- Den røde peberfrugt i tern svitses lidt med
- Skinken tilsættes og til sidst pikantosten, som smelter til en sovs der binder alle ingredienserne sammen
- Fyldet smørres ud på den bagte pandekage som derefter rulles sammen til en roulade
- Tips: Rouladen kan fryses
- Optøning tager 6 timer hvorefter den varmes i ovnen ved 175 grader i ½ time.