Chokoladeis med hindbærcoulis

Chokoladeis med hindbærcoulis

Denne opskrift kræver en ismaskine.

En fantastisk chokoladeis som bliver frosset sammen med en hindbærcoulis. Man kan eventuelt servere hindbærsnitter deluxe til isen.

Ingredienser (6 personer)

Is
100 gram mørk chokolade 70%
2,5 dl sødmælk
2,5 dl piskefløde
4 æggeblommer
90 gram sukker

Hindbærcoulis
150 gram frosne eller friske hindbær
50 gram sukker

  1. Chokoladeis: Hak chokoladen helt fint
  2. Bring mælk og piskefløde i kog i en tykbundet gryde
  3. Tag gryden af varmen og tilsæt straks chokoladen og rør rundt, til chokoladen er helt smeltet
  4. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukker i en skål
  5. Hæld den varme chokolademælk over æggeblandingen i én omgang og pisk grundigt med piskeris
  6. Hæld chokoladecremen tilbage i gryden, og varm cremen op til 83 grader. Rør godt rundt hele tiden
  7. Køl straks isen ned ved at putte gryden i et koldt vandbad i køkkenvasken
  8. Køl isen helt af
  9. Kom isen på ismaskinen i 1 time
  10. Hindbærcoulis: Bring hindbær og sukker i kog i en gryde
  11. Lad det simre i et par minutter
  12. Køl det helt af
  13. Chokoladeis: Kom halvdelen af chokoladeisen i en firkantet form og fordel straks halvdelen af hindbærcoulisen ovenpå
  14. Gentag med den resterende is og hindbærcoulis
  15. Sæt isen i fryseren i et par timer inden servering.

Skriv et svar