Brunkål med flæsk

Brunkål med flæsk

Dette var min yndlingsret som barn og jeg synes stadigvæk at det smager fantastisk. Kom eventuelt også en medisterpølse med i gryden den sidste ½ time så er der måske nok mad til en dag til.

Ingredienser (4 personer)
1 kg saltet flæsk
1 stk hvidkål
100 gram sukker
75 gram smør
3 kviste timian
2 tsk allehånde
5 stk laurbærblade
½ liter svinebouillon

 

  1. Flæk hvidkålen og fjern stokken. Hak hvidkålen meget fint
  2. Smelt sukkeret i en kæmpe stor gryde og når det er smeltet, kommes smørret i
  3. Så kommes kålen i og derefter krydderierne
  4. Rør godt rundt i gryden
  5. Gør plads i midten ved at skubbe kålen til side, så der bliver plads til flæsket
  6. Tilsæt svinebouillonen
  7. Lad det simre ved svag varme (styrke 4) i 2 timer
  8. Kødet skæres i skiver og serveres med brunkål, rugbrød og sennep til.

 

Comments are closed.