Denne opskrift er velegnet til gæstemad. Fordelen er at man kan lave meget af det dagen i forvejen. Det smager fantastisk og kødet bliver så mørt at det smelter på tungen.
Ingredienser (4 personer)
Kød
12 svinekæber
Rapsolie
1 løg
2 gulerødder
3 fed hvidløg
1 lille bundt timian
2 dl hvidvin
6 dl hønsefond
Mos
750 gram kartofler
500 gram knoldselleri
250 gram pastinak
100 gram smør
3 dl sødmælk
Salt
Sauce
Kød saucen
1 spsk honning
2 rødløg
1 spsk smør
Salt
Eventuelt maizenablanding
Pynt og tilbehør
Høvlet peberrod
Citronskal
Plukket kørvel eller persille
1 bundt aspargesbroccoli
- Kød: Puds hinden af kæberne og brun kæberne i lidt olie i en stor gryde
- Skær løg, gulerødder ud i store grove stykker og bind lidt kødsnor om timianen
- Kom alle grøntsagerne op i gryden og lad det stege lidt
- Hæl hvidvin op i gryden og lad det koge op og tilsæt så bouillonen
- Lad kæberne simre under låg i cirka 2 timer
- Mos: Skræl alle rodfrugterne og skær dem i grove stykker
- Kog rodfrugterne i usaltet vand under låg i cirka 20-25 minutter, til de er helt møre
- Dræn vandet fra og sæt låg på gryden igen, og lad rodfrugterne tørre
- Mos rodfrugterne med en kartoffelstøder og tilsæt smørret
- Lun mælken og tilsæt også den
- Smag til med salt
- Lad mosen køle en smule af og kom den herefter over i 6 små ovnfaste skåle
- Bag dem ved 200 grader i ovnen i 10-15 minutter og giv dem eventuelt lidt grill til sidst
- Sauce: Tag svinekæberne op ad gryden og kassér urterne
- Kog saucen ind til det halve
- Tilsæt honning og rødløgene, der skal være skåret i små både
- Lad det simre i 4 minutter og jævn eventuelt saucen med lidt maizena blanding
- Kom kæberne tilbage i gryden og lad dem lige varme med
- Smag til med smør og salt
- Pynt og tilbehør: Anret kæberne med lidt peberrod, reven citronskal og kørvel/persille
- Serveres straks sammen med mos og dampede aspargesbroccoli
- Hvis der skal vin til maden, kan en spansk rødvin anbefales, gerne en Rioja.