Denne meget simple og smagfulde tærte kan serveres som forret. Vi lærte den at kende i Dijon i Frankrig af nogle franske venner; familien Soye. Den hedder oprindeligt Tarte au tomate et moutarde de Dijon.
Ingredienser (4 personer)
1 madtærtedej
3 spsk Dijonsennep
5 runde tomater
150 gram revet Emmenthaler
Salt og peber
- Kom tærtedejen i en smurt tærteform (24 cm i diameter)
- Prik huller i dejen med en gaffel
- Forbag dejen i 10 minutter i en varmluftovn ved 180 grader
- Smør sennep i bunden af tærten
- Skær tomaterne i skiver og læg dem forskudt oven på hinanden
- Kom friskkværnet peber og salt på
- Drys osten over hele tærten
- Bag tærten i 15 minutter i en varmluftovn ved 180 grader til osten er smeltet og gylden
- Kan også serveres som aperitif med et glas boblevand til.