Lagkage med hindbærmousse

Lagkage med hindbærmousse

En fantastisk lagkage til specielle begivenheder som de fleste fødselsdagsgæster elsker. Lagkagebunde og Tobleronecreme laves dagen før lagkagen skal spises. Hindbær kan erstattes af jordbær og Toblerone kan erstattes af mørk chokolade. Lagkagen er velegnet til at fryse.

Ingredienser (12-16 personer)
Lagkagebunde 3 stk
6 æg
210 gram sukker
190 gram hvedemel
75 gram finthakkede mandler med skal
2 tsk vanillepulver
1-2 tsk bagepulver
90 gram smeltet smør

Tobleronecreme
3½ dl piskefløde
175 gram original Toblerone

Hindbærmousse
150 gram frosne hindbær
75 gram sukker
½ dl vand
2 tsk Maizena
1 spsk vand
1 tsk vanillesukker
1½ dl fløde

Marcipanlåg
150 gram marcipan

Chokoladeglasur
100 gram flormelis
1 spsk cacaopulver
1½ spsk vand

Flødeskumspynt
½ liter piskefløde

  1. Bunde: Tænd ovnen på 190 grader dagen før lagkagen skal spises
  2. Beklæd bunden af en springform med bagepapir og smør siderne med smør men drys ikke med mel
  3. Pisk æg og sukker luftigt, det tager længere tid end du tror. Massen skal være næsten helt hvid
  4. Mel blandes med vanille og bagepulver inden det sigtes i dejen, og vendes forsigtigt i med smørret
  5. Hæld til sidst mandlerne i og vend dem rundt
  6. Hæld dejen i springformen og bag den midt i ovnen 25-35 minutter til den er fin lysebrun og består strikkepindetesten
  7. Tag kagen ud på en bagerist og efter 10 minutters afkøling kan ringen fjernes og kagen køle helt ned. Når kagen er kold kan den deles i 3 med en skarp kniv
  8. Kom lagkagebundene i fryseren til dagen efter
  9. Creme: Dagen inden smeltes Toblerone i fløden over vandbad. Varm det godt igennem uden at det koger, men nok til at det legerer og bliver en ensartet brunlig væske
  10. Stil det i køleskabet natten over
  11. Når kagen skal samles piskes fløden til skum og cremen er nu klar
  12. Mousse: Kog hindbær (gem nogle stykker til pynt), sukker, vand og vanillesukker op, til bærene mister form
  13. Opløs maizena i en smule vand og kom det i gryden med hindbærene og jævn det til en tyk grød
  14. Lad grøden køle helt ned
  15. Pisk fløden til skum og vend hindbærgrøden i, lidt af gangen og moussen er klar
  16. Kagen: Lagkagen kan lægges sammen om morgenen så den kan nå at sætte sig i køleskabet til den serveres om eftermiddagen
  17. Brug ringen fra springformen når den samles og mens den trækker så holder den formen og det er lettere at få en høj kage
  18. Saml den i rækkefølgen; bund, creme, bund, mousse, bund, låg
  19. Låg: Spræt to 4 liter fryseposer op og bred dem ud
  20. Imellem poserne placeres marcipanen og med en kagerulle kan marcipanen nu let rulles ud mellem poserne
  21. Brug ringen fra springformen til at trykke en cirkel ud, stadig oven på posen
  22. Tag den øverste pose af og fjern overskydende marcipan og løft nu under den nederste pose låget op på kagen
  23. Marcipanen placeres og posen kan forsigtigt trækkes af
  24. Glasur: Bland flormelis og cacaopulver og kom lidt vand i
  25. Smør glasuren ud med en almindelig smørekniv og dyp kniven i varmt vand efter hvert strøg, så klistrer det ikke ved
  26. Pynt: Pisk piskefløde og kom flødeskummet i en pose med tyl til at tylle siderne med (se billedet)
  27. Kom et par hindbær på toppen af kagen som pynt.

 

Skriv et svar