Hasselback kartofler

Hasselback kartofler

Hasselback kartofler er lækre ovnstegte kartofler der kan serveres til næsten al slags kød. De skal være lækre brune og sprøde udvendigt og bløde indvendigt.

Hasselbacken er navnet på en kro i Stockholm (stedet fik navnet i 1760’erne) hvor den blev lavet af kokken Leif Elisson. Hasselback kartoflen har navn efter denne kro og er første gang omtalt i en svensk kogebog i 1935.

Ingredienser (4 personer)

2 kg mellem til små kartofler
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber

 

  1. Skræl alle kartoflerne
  2. Skær lidt af bunden af, så kartoflerne kan stå stabilt
  3. Skær riller i kartoflerne uden at skære helt igennem (hold håndleddet låst i en vinkel så du ikke kan komme til at skære helt igennem)
  4. Dup kartoflerne tørre og sæt dem på en bageplade med bagepapir
  5. Pensl alle kartoflerne med olivenolie
  6. Krydr med salt og lidt friskkværnet peber
  7. Sæt kartoflerne i ovnen ved 200 graders varmluft og lad dem stå i 50-60 minutter, til de er brune og sprøde udvendigt
  8. Kan serveres til al slags kød.

 

Skriv et svar