Asiatisk rødkålssalat

En salat som kan benyttes til flæskestegen når det ikke skal ligne jul fuldstændigt. Opskriften er fundet i bogen “Salattøsens sunde fyldige salater” som klart kan anbefales.

Ingredienser (10 personer)

1 lille rødkål eller 1 rød spidskål
125 gram mandler
3 æbler
Bredbladet persille

Lynsyltede tørrede tranebær
½ dl vand
½ dl æblecidereddike
½ dl rørsukker
125 gram tørrede tranebær

Basisdressing
½ spsk sennep
¼ dl balsamico
¾ dl olivenolie
Flagesalt
Friskkværnet peber

Granatæbledressing
Basisdressing
1 granatæble
3 cm frisk ingefær

 

 

  1. Lynsyltning: Varm vand, æblecidereddike og rørsukker op i en lille gryde
  2. Læg tranebærrene i et skoldet sylteglas og hæld den kogende lage over
  3. Luk glasset til og lad tranebærrene  trække i 1 time
  4. Hvis du får lavet for mange syltede tranebær kan de holde sig i flere uger i glasset på køl
  5. Kål: Stil rødkålen/spidskålen op på højkant og skær den over i 2
  6. Fjern stokken ved at lave et omvendt V-snit i bunden og del kålen i kvarte
  7. Snit den i tynde strimler på langs på et mandolinjern
  8. Mandler: Rist mandlerne på en tør og varm pande, til de får farve
  9. Tag dem af varmen og lad dem køle ned
  10. Hak dem groft
  11. Basisdressing: Rør alle ingredienserne godt sammen til dressingen samler sig
  12. Sæt eventuelt basisdressingen på køl så den ikke skiller
  13. Dressingen kan stå på køl i flere måneder
  14. Granatæbledressing: Granatæblet klares ved forsigtigt at skære et lille snit et par centimeter fra toppen hele vejen rundt. Tricket er at skære igennem skindet, men ikke at ramme kernerne. Pil “låget” af. Skær nu lodrette snit (igen skær igennem skindet, men ikke for dybt) ud fra hver ‘skillevæg’ og hele vejen ned til bunden af granatæblet. Bræk/vrid forsigtigt bådene fra hinanden. Herefter er det blot at fjerne de hvide skillevægge og brække/pille kernerne af. Pil alle kernerne fra på én gang og så opbevar dem eventuelt i en plasticbøtte i køleskabet
  15. Kom 1/4 af granatæblekernerne i et glas sammen med basisdressingen
  16. Riv 1 spsk ingefær og kom det i dressingen
  17. Blend dressingen til den er blevet lind
  18. Æbler: Del æblerne i kvarte
  19. Fjern kernehuset og skær æblerne i både
  20. Kål: Kom kålen i en stor skål og hæld dressingen ved
  21. Massér dressingen ind i kålen i 3-4 minutter, til den føles mere blød
  22. Anretning: Anret kålen på et stort fad
  23. Pynt med æbler, resten af granatæblekernerne, mandler og syltede tørrede tranebær
  24. Top med hovederne af bredbladet persille.

 

Skriv et svar