En super lækker forret med lækre asparges, nye kartofler og lækker nem hollandaise sauce.
Ingredienser (6 personer)
Aspargessalat
400 gram nye små kartofler
18 grønne asparges
12 hvide asparges
240 gram rejer
1 potte brøndkarse
Hollandaise
150 gram smør
3 æggeblommer
½ citron
2 spsk fiskebouillon
Flagesalt
Friskkværnet peber
- Aspargessalat: Rens kartoflerne og kog dem al dente
- Afkøl dem en smule, inden de halveres
- Skræl de hvide asparges fra hoved og ned med en kartoffelskræller
- Knæk den nederste trevlede ende af både de hvide og de grønne asparges
- Damp de hvide asparges i 5 minutter
- Damp de grønne asparges i 1 minut
- Afdryp alle asparges
- Hollandaise: Smelt smørret ved svag varme
- Fjern vallen på toppen af smørret
- Pisk æggeblommer sammen med citronsaft og fiskebouillon i en skål over vandbad. Det er vigtigt at det ikke bliver for varmt!
- Pisk det smeltede klare smør i æggeblandingen og fortsæt med at piske i saucen til den legerer
- Smag til med flagesalt og friskkværnet peber
- Anretning: Anret de to slags asparges, kartofler og rejer på tallerkener
- Hæld saucen over og top op med brøndkarse
- Servér et godt glas hvidvin til.