En lækker skaldyrsbisque med kammuslinger og urter der også er rigtig flot at se på. Vær opmærksom på at det kan tage nogle timer at koge fonden ind, så start i god tid. Man kan altid varme fonden op igen.
Ingredienser (4 personer)
Bisque
8 dl fiske- eller skaldyrsbouillon
5 dl grøntsagsbouillon
3 spsk creme fraiche 18%
2 dl piskefløde
Salt og hvid peber
Kammuslinger
12 stk kammuslinger
Smør
Rapsolie
Pynt
1 æble
Frisk kørvel
- Bisque: Hæld fiske- eller skaldyrsbouillon i en gryde
- Spæd til med grøntsagsbouillon
- Lad fonden koge ind uden låg til cirke halv mængde (det kan tage et par timer)
- Rør fløden i
- Tag gryden af komfuret og pisk creme fraiche i (bisquen må ikke koge herefter)
- Smag bisquen til med salt og hvid peber
- Kammuslinger: Varm en blanding af smør og olie op
- Steg kammuslingerne ved høj varme i cirka et minut pr. side
- Tag dem af varmen
- Servering: Læg kammuslingerne i bunden af hver skål
- Hæld bisque over uden at dække kammuslingerne
- Top med finthakket æble og frisk kørvel
- Serveres varmt.