Gammeldags æggekage

Gammeldags æggekage

Denne berømte opskrift er fra Restaurant Carlslund i Fruens Bøge Skov på Fyn. Restaurant Carlslund blev opført i 1871 af kammerherre Christian Benzon på Kristiansdal, det nuværende Dalum Kloster. Carlslund er opkaldt efter Christian Benzons søn, Carl.

Ingredienser (4 personer)
1 baconstykke eller 16 skiver flæsk
3 store tomater
4 skiver godt rugbrød

Æggeblanding
10 æg
1½ dl sødmælk
1 dl piskefløde
Salt og friskkværnet peber

Pynt
Purløg

 

  1. Baconstykket skæres ud i skiver og steges sprøde på en stor varm pande, der kan tåle at komme i ovnen (håndtaget må ikke være af plastic)
  2. Sæt kødet til side
  3. Alle ingredienserne til æggeblandingen blendes
  4. Æggeblandingen hældes på panden
  5. Varm æggeblandingen op i et par minutter
  6. Placer tomatskiverne rundt på toppen af æggeblandingen
  7. Lad stå på varmen i 10 minutter
  8. Kom panden i ovnen ved 200 grader i 10 minutter, indtil æggekagen er hævet og pænt gylden i toppen
  9. Tag æggekagen ud af ovnen
  10. Kom hakket purløg på toppen
  11. Server flæsket sammen med æggekagen
  12. Serveres med godt rugbrød til
  13. Hvis det skal være rigtigt festligt serveres en god øl og et glas snaps til.

 

Skriv et svar