De syltede squash er gode som tilbehør til aftensmaden eller som syrligt fyld i burger og sandwich.
Ingredienser (1 stort glas)
2 squash
1 spsk salt
5 dl lagereddike
400 gram sukker
2 små friske røde chili
2 stilke krondild
- Skyl squashene og skær dem i halvtykke skiver
- Læg dem i en sigte
- Vend dem med salt og lad dem trække og dryppe af i 30 minutter
- Bring lagereddike og sukker i kog, til sukkeret er opløst
- Afkøl lagen helt
- Skyl saltet af squashene, og dup dem tørre
- Skyl chilierne
- Fyld squashene i et stort glas med tætsluttende låg sammen med chili og krondild
- Hæld eddikelagen over squashene, og lad dem trække til næste dag.