Gulerodssild

Gulerodssild

Dette er en opskrift på sild fra Restaurant Palægade. Den findes i min meget værdsatte bog “SILD a la Palægade”. Silden serveres med citronmayonnaise og friterede gulerødder. Bemærk at sildene skal laves mindst 14 dage før de skal spises.

Ingredienser (12 personer)
1½ glas marinerede sild

Lage
2½ dl æbleeddike
250 gram syltesukker
1 dl gulerodsjuice
½ spsk fennikelfrø
½ spsk korianderfrø
5 hvide peberkorn

Friteret gulerod
3 gulerødder
1/2 liter solsikkeolie
Flagesalt

Citronmayonnaise
½ dl pasteuriseret æggeblomme
1 tsk salt
2 spsk hvidvinseddike
1 økologisk citron
2½ dl solsikkeolie

Pynt
1 rødløg

  1. Sild: Skyl sildefileterne i koldt vand og tør dem
  2. Skær sildefileterne ud i mundrette bider
  3. Lage: Kog alle ingredienserne i en gryde i 10 minutter
  4. Køl lagen ned i køleskabet i mindst 1 time
  5. Læg sildefiletstykkerne ned i den afkølede lage og lad dem stå på køl i 14 dage
  6. Friteret gulerod: Skræl gulerødderne til tynde skræller
  7. Varm olien op i en lille gryde til den syder (brug en tændstik til at tjekke)
  8. Kom gulerodsskrællerne i lidt ad gangen
  9. Fritér gulerødderne til de er gyldne og sprøde
  10. Læg dem på et stykke køkkenrulle for at fjerne overskydende olie
  11. Drys med flagesalt
  12. Citronmayonnaise: Pres citronen for al saft
  13. Blend æggeblommer, salt, hvidvinseddike og citronsaft i 2 minutter
  14. Tilsæt forsigtigt solsikkeolien i små doser mens der blendes
  15. Stands tilsætningen af solsikkeolie hvis mayonnaisen er ved at skille
  16. Lad mayonnaisen stå til den har samlet sig
  17. Tilsæt derefter resten af solsikkeolien i små doser
  18. Sæt mayonnaisen på køl indtil servering og helst i mindst 1 time
  19. Servering: Læg en gulerodssild på et godt stykke rugbrød smurt med fedt
  20. Læg friterede gulerødder ovenpå silden
  21. Pynt med citronmayonnaise og rødløgsringe og eventuelt lidt dild.

Skriv et svar