Mynteis smager helt fantastisk og når det bliver lavet i en ismaskine er det bare skønt.
Ingredienser (4 personer)
5 dl sødmælk
100 gram sukker
6 æggeblommer
100 gram sukker
1 dl sødmælk
1 bundt frisk mynte
1 dl sødmælk
1 dl piskefløde
- Varm 5 dl sødmælk og sukker op men under kogepunktet
- Pisk æggeblommer med 100 gram sukker og 1 dl sødmælk
- Pisk cirka 1 dl af den varme mælkeblanding i skålen med æggeblommer, og hæld blandingen i gryden
- Pisk sammen i kort tid, og hæld blandingen gennem en sigte over i en skål
- Køl straks blandingen ned i køleskabet
- Kør isen til cremet konsistens på en ismaskine i 1 time
- Læg lidt mynteblade til side til pynt
- Blend resten af myntebladene med sødmælk til en ensartet konsistens
- Tilsæt myntemælken og piskefløden de sidste minutter før isen er helt fast
- Sæt formen i fryseren
- Tag isen ud af fryseren 15-20 minutter før den skal spises
- Server mynteisen med friske mynteblade på.