Et dejligt tilbehør af grøntsager til når du griller noget lækkert kød.
Ingredienser (4 personer)
300 gram gulerødder, gerne med top
100 gram feldsalat
125 gram sorte oliven
2 spsk olivenolie
Fetacreme
50 gram feta (den fra REMA1000 i karton)
1 dl piskefløde
2 spsk creme fraiche 18 %
Friskkværnet peber
- Fetacreme: Rør feta, piskefløde og cremefraiche sammen til det er fløjlsblødt og cremet
- Smag til med friskkværnet peber
- Gulerødder: Kog gulerødderne så de stadigvæk er faste
- Pensl gulerødderne med olie og kom dem på grillen ved direkte varme
- Grill dem 2-3 minutter på hver side til de får flotte grillstriber
- Salat: Anret salaten på et stort fad og fordel gulerødderne oven på
- Dryp med fetacreme over og drys grofthakkede oliven over.