Forskellen på suppe og en bisque er, at i en bisque tilsættes fløden tidligere i processen og at en bisque er typisk tykkere end en suppe. Ingredienserne i en bisque er typisk hummer, krabber, krebs eller rejer.
Den er velegnet som forret nytårsaften.
Se eventuelt videoen med Thomas Rode Andersen.
Ingredienser (4 personer)
1 hummer
1 pakke hummerhaler med skal
Olivenolie
2 skalotteløg
1 porre
1 gulerod
½ persillerod
1 fed hvidløg
Frisk timian
Frisk rosmarin
Frisk persille
2 laurbærblade
5 sorte peberkorn
70 gram tomatpurê
½ dl cognac/brandy
½ flaske hvidvin
½ liter fiskebouillon
¼ liter piskefløde
Salt og friskkværnet peber
Smør
Frisk rosmarin
- Tag hummeren og hummerhalerne ud af skallerne, og fjern den sorte tarmstreng. Dette gøres nemt ved at skære ryggen på langs og vippe den ud med en lille kniv. Videoen her viser hvordan du piller en hummer
- Gem skallerne i én skål og hummer og jomfruhummerhalerne i en anden
- Hummerkødet dækkes og stilles i køleskabet
- Varm noget olie i en meget stor gryde. Kom alle skallerne i og steg dem ved høj varme, mens de knuses lidt med en træske
- Hak grøntsagerne meget groft
- Kom grøntsagerne i gryden
- Tilsæt hakket hvidløg, timian og rosmarin, og lad det stege lidt med
- Tomatpure tilsættes for at stege syren væk i pûreen
- Hæld cognac ved, og sæt ild til gryden, mens den rystes let (vær opmærksom på, at emhætten ikke må være tændt og at der kan komme høje flammer)
- Alkoholen brændes væk og herefter tilsættes hvidvin
- Hvidvinen koges også lige af
- Herefter tilsættes fiskebouillonen og det hele simrer maksimalt i 15-20 minutter
- Imens det hele simrer hældes piskefløden op i en stor gryde og den koges af så den tykner
- Når fiskesuppen er færdig hældes og sies den op i fløden
- Sluk så blusset, og lad den stå og trække i 10 minutter
- Hvis du synes, at suppen godt må smage af lidt mere, så koges den bare yderligere ind. Smag til med salt og peber efter den er kogt ind
- Steg så hummerhalerne i smør og frisk rosmarin
- Steg dem ganske kort i cirka 1 minut på hver side
- Anret suppen i en skål med de stegte jomfruhummerhaler i midten
- Server med godt brød og en god hvidvin.