Lemoncurd kan nydes den på nybagte scones eller for eksempel som topping på din favoritkage.
Ingredienser (4 personer)
4 økologiske citroner
75 gram smør
200 gram sukker
2 æg
1 æggeblomme
- Riv skallen fint og pres saften af citronerne
- Smelt smør, sukker, citronsaft og citronskal sammen over et vandbad. Skålen må ikke være af aluminium (det kan afgive smag og misfarve)
- Rør forsigtigt, til både smør og sukker er smeltet
- Pisk i mellemtiden æg og æggeblomme med en elpisker til en luftig masse
- Hæld det smeltede citronsmør i æggemassen i en tynd stråle under konstant piskning
- Når citronmassen er indarbejdet i æggene, sættes blandingen igen over vandbad. Varm den op, til massen er cirka 70 grader og tyknet
- Mål med et sukkertermometer, for hvis curden bliver for varm, kan den skille. Massen tykner yderligere, når den bliver kold
- Hæld lemoncurden på glas.