Det er altid sjovt at få ny inspiration til ellers velkendte opskrifter. Til en af forårets konfirmationer kom Catarina til at sidde overfor Flemming der havde været i Napoli for blandt andet at lære at lave mad. Han kunne afsløre, at en god napolitansk pizza består af en tynd langtidshævet dej. Hemmeligheden er, at vand, salt og lidt mel, selvfølgelig tipo 00 hvedemel, er rørt til en lind grød før end gæret kommes i, samt at dejen derefter røres i 25 minutter og står i 20-24 timer før den rulles ud.
Den anden lidt sjove ting er, at tomatsaucen kun indeholder flåede hele tomater, og ikke hakkede tomater, som får en lidt bitter smag. Med hænderne moser du de hele flåede tomater og fjerner den trævlede del af stilken og slutter af med at blande salt i tomatsaucen. Vores pizza blev udover tomatsauce og mozzarella beriget med frisk skåret baconskiver.
Ingredienser (4 stk pizza)
Dej
5 dl koldt vand
10 gram gær
800-900 gram tipo 00 hvedemel
20 gram salt
1 dl olivenolie
Fyld
4 dåser flåede hele tomater
2-4 tsk groft salt
4 stk frisk mozzarella
200 gram baconstykke
Evt. et par rosmarinkviste
- Dej: Hæld koldt vand ud i en skål og tilsæt salt og lidt mel og ælt det
- Tilsæt olivenolie og gæren
- Ælt dejen i mindst 25 minutter i en røremaskine
- Del dejen i 4 stykker, form dem til boller, sæt dem på en melet plade og dæk pladen med husholdningsfilm
- Sæt dejen på køl i 20-24 timer
- Rul dejen tyndt ud på et melet bord
- Fyld: Med hænderne moser du de hele flåede tomater og fjerner den trævlede del af stilken og slutter af med blande salt i tomatsaucen
- Spred tomatsaucen ud over pizzabunden og top med mozzarella skåret i skiver
- Skær baconstykket i tynde skiver og læg dem øverst på pizzaen
- Bag pizzaen på et stykke bagepapir på en opvarmet pizzasten i grillen i cirka 20 minutter
- Pynt eventuelt pizzaen med et par basilikumblade.