Fiskefrikadeller smager godt og er sunde. Man kan bruge dem både som aftensmad og til frokost og så er de nemme at lave. What’s not to like
Ingredienser (4 personer)
1 kg frisk hvidfisk (for eksempel sej eller torsk)
2 æg
1 tsk salt
2 spsk mel eller kartoffelmel
Rigeligt med friskkværnet peber
2 spsk smør til stegning
1 spsk olie til stegning
- Sørg for at bede din fiskeforhandler om at skære fisken ud i filet
- Alligevel så tjekker du lige fisken for ben, for der sidder med garanti nogle tilbage
- Hak fisken grundigt med en stor kniv, det må godt være groft og skal ikke være „mos“ – det giver mere luft i dellerne
- Tilsæt nu alle ingredienser og rør det godt sammen
- Jo mindre mel du bruger jo mere luftige bliver de
- Sæt dem på køl i 30-60 minutter
- Når du er klar, varmer du en pande godt op med olie og smør
- Form dellerne og steg dem ved middelsvag varme
- Dellerne skal stege i cirka 10-12 minutter på hver side
- Imens kan du lave din remoulade.