Langtidshævet hvedebrød med æble

Langtidshævet hvedebrød med æble

Et dejligt velsmagende brød med fyldig dej og dog stadigvæk luftigt.

Ingredienser (2 stk brød)
10 gram gær
8 dl koldt vand
20 gram salt
1 spsk mørk sirup
1 æble
100 gram rugmel
200 gram ølandshvedemel
500 gram Tipo hvedemel

  1. Brødet laves bedst på en røremaskine da det skal røres i cirka 20 minutter for at give et luftigt brød
  2. Opløs gæret i det kolde vand
  3. Tilsæt sirup, salt og det groftrevet æble med skræl
  4. Bland rugmel og ølandshvedemel i
  5. Tilsæt løbende Tipo hvedemel, til dejen har konsistens som en tyk grød
  6. Røres i 15-20 minutter ved middel hastighed
  7. Tilsæt løbende lidt mere mel hvis dejen virker for tynd
  8. Stilles til hævning et køligt sted (køleskab eller udendørs) natten over eller mindst 12 timer
  9. Tænd ovnen på 250 grader og sæt en bagesten midt i ovnen
  10. Sæt en bradepande med vand i, nederst i ovnen
  11. Hæld dejen ud på meldrysset bord
  12. Del dejen i 2 lige store stykker. Formes til aflange brød og lægges på en bageplade med bagepapir. Drys mel over
  13. Flyt dejen over på bagestenen når ovnen har været 250 grader i cirka 20 minutter
  14. Bag brødet i 5 minutter på 250 grader
  15. Skru temperaturen ned på 200 grader og bag brødet i 25-30 minutter. Vendes eventuelt de sidste 5 minutter til det lyder hult når man banker på det.

 

Skriv et svar