Brunkartofler

Brunkartofler

Brunede kartofler kan man ikke undvære juleaften men også andre tider på året smager de fantastisk godt. Her er opskriften på brunede kartofler, hvor man selv piller dem. Glas kartofler er et “no go”. 1 kg brunede kartofler kræver også hvide kartofler til, ellers må du tage yderligere ½ kg kartofler, hvis du kun laver brunede kartofler.

Ingredienser (6 personer)
1 kg små kartofler
100 gram sukker
40 gram smør

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand (kun i 8 minutter og lad dem ligge i gryden i yderligere 4 minutter)
  2. Hæld vandet fra og lad dem køle lidt af og pil dem herefter
  3. Hæl sukker på en kold stegepande og smelt det ved middelhøj varme, til det er lysebrunt (rør ikke rundt i sukkeret og hold hele tiden øje med det)
  4. Tilsæt smør og lad det bruse op (hvis du ønsker det tyndere kan du komme en 1 spsk vand på)
  5. Hæld kartoflerne på panden (de skal ikke være våde)
  6. Vend dem forsigtigt rundt i sukkermassen første gang efter 5 minutter
  7. Vend dem med jævne mellemrum til de er flot brune over det hele
  8. Vær tålmodig!

 

Skriv et svar