Sennepssild kan nemt blive for stærke i smagen men denne her er smagt til over flere gange og nu er den lige i øjet.
Ingredienser (10 personer)
200 gram marinerede sildefiletter (1 stort glas)
Dressing
2 spsk mayonnaise
2 spsk fløde
1 spsk grovkornssennep
2 tsk dijonsennep
2 tsk ravigotte (sød sennepssauce)
Æblecidereddike
Salt og peber
Pynt
Kapers
1 Rødløg
- Skyl sildefiletterne i vand i en si og dup dem tørre med lidt køkkenrulle
- Skær sildene i mundrette stykker
- Dressingen røres sammen og smages til med lidt æblecidereddike
- Sildebidderne vendes i dressingen og trækker mindst 3 timer i køleskab (gerne natten over)
- Før servering udvandes de saltede kapers og tørres i køkkenrulle
- Rødløg skæres i ringe
- Sildene anrettes med løg og kapers.