Alle kan lide mørbradgryde! Denne opskrift er helt klart den bedste af slagsen jeg har smagt. En dejlig simreret til efteråret serveret med enten ris eller kartoffelmos.
Ingredienser (4 personer)
600 gram svinemørbrad (1 stk)
100 gram røget baconstykke
300 gram cocktailpølser
2 løg
Rapsolie
150 gram perleløg
Salt og peber
Sauce
30 gram smør
2 spsk hvedemel
2½ dl sødmælk
2½ dl piskefløde
1 stor tomatpuré
1 spsk paprika
1½ dl andefedt (alternativt 1 stk hønsebouillonterning)
Salt og peber
- Kød: Skær baconen i små tern
- Rens svinemørbraden for sener og fedt og skær den i mundrette bidder
- Løg skæres i tern
- I en stor gryde steges først bacon til det er sprødt
- Tilsæt løg og lad det svitse med i 2 minutter
- Hæld blandingen over i en skål
- Hæld lidt rapsolie over i gryden og kom mørbradstykkerne i
- Tilsæt salt og peber
- Når mørbradstykkerne er brune på alle sider tilsættes cocktailpølserne
- Lad det sautere i 2 minutter
- Hæld det over i skålen med løg og bacon
- Sauce: Smelt smørret i gryden
- Pisk hvedemel i så du får en smørbolle
- Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk godt til det bliver en samlet masse
- Når alt mælk er pisket i kan du tilsætte fløden
- Tilsæt tomatpure, paprika og andefedt eller en bouillonterning
- Pisk det hele godt sammen
- Hvis saucen er for tyk tilsætter du blot lidt mere mælk og rører godt ud
- Tilsæt nu alt det du har stående i skålen
- Smag til med salt og peber
- Lad det simre i 15 minutter
- Serveres med ris eller kartoffelmos og en grøn salat til.