Stegte sild i sennepslage

Denne opskrift er fra den eksklusive restaurant Lumskebugten på Esplanaden hvor den har været serveret i mange år. Opskriften er udlånt af den tidligere køkkenchef på stedet, Anders Larsen. Hvis man sørger for at holde god køkkenhygiejne, kan sildene holde sig i et halvt års tid på køl.

 

Ingredienser (12 personer)

Stegte sild
6 stk hele sildefileter
10 gram sennep
Frisk peberrod
1 dl hvedemel
1 æg
1 dl fintvalsede havregryn
1 dl rugmel
Smør til stegning

Første lage
3 dl vand
300 gram brun farin
10 sorte peberkorn
½ bundt frisk estragon
5 nelliker
3 laurbærblade
5 enebær
2 stk stjerneanis
½ tsk allehånde
1 hel kanelstang
¼ hvidløg flækket på midten
1 kvist frisk timian
Salt og friskkværnet peber

Anden lage
½ liter lagereddike
2 store skefulde sennep
1 løg

Servering
Rugbrød
Fedt
Peberrod
Dild
Rødløg

 

  1. Første lage: Vand, farin og krydderier koges op
  2. Lagen trækker, til den er kold
  3. Anden lage: Den første lage sigtes
  4. Blendes med eddike og sennep
  5. Lagen koges op igen
  6. Lagen sættes til køling
  7. Sild: Sildefileterne renses og rygfinnen rykkes af
  8. Sildefileterne deles på midten på tværs
  9. Fileterne krydres med salt og peber
  10. Herefter pensles de med sennep og drysses med revet peberrod
  11. Hvedemel fordeles jævnt på en tallerken
  12. Æggene røres ud på en anden tallerken
  13. Havregryn og rugmel blandes på en tredje tallerken
  14. Sildefileterne paneres først i mel, så æg og til sidst gryn/rugmelsblandingen
  15. Smør smeltes på en pande og sildene steges gyldne heri i 5 minutter på hver side ved jævn varme
  16. Den kølede lage hældes over sildene, som stilles på køl i tætsluttende emballage
  17. Servering: Servér sildene kolde eller lune på et stykke rugbrød med fedt
  18. Sildene pyntes med revet peberrod, dild og rødløg
  19. Serveres med et glas øl og en kold snaps til.

 

 

Skriv et svar