Hvedebrød med æble

Dette langtidshævet hvedebrød med æble er et dejligt frisk brød.

Ingredienser (4 personer)
10 gram gær
8 dl koldt vand
20 gram salt
1 spsk mørk sirup
1 æble
100 gram rugmel
200 gram Ølandshvedemel
500 gram Tipo hvedemel

  1. Riv æblet groft med skræl
  2. Opløs gæret i det kolde vand i en stor røremaskineskål
  3. Tilsæt sirup, salt og æble
  4. Start røremaskinen
  5. Bland rugmel og Ølandshvedemel i
  6.  Tilsæt løbende Tipo hvedemel til dejen har en konsistens som en tyk grød
  7. Røres i mindst 15-20 minutter ved middel hastighed
  8. Tilsæt løbende lidt mere mel hvis dejen virker for tynd
  9. Stilles til hævning et køligt sted natten over (mindst 12 timer)
  10. Tænd ovnen på 250 grader og sæt en bagesten midt i ovnen
  11. Sæt en bradepande med vand i, nederst i ovnen
  12. Hæld dejen ud på et meldrysset bord
  13. Del dejen i 2 lige store stykker
  14. Form begge brød til aflange brød og læg dem på en bageplade med bagepapir og drys mel over
  15. Bag brødene i 20 minutter
  16. Herefter flyttes brødene over på bagestenen og bag brødet i yderligere 5 minutter
  17. Skru temperaturen ned til 200 grader og bag brødet i yderligere 25-30 minutter
  18. Vendes eventuelt på hovedet de sidste 5 minutter
  19. Brødene er færdige når de lyder hult når man banker på dem.

 

Comments are closed.