Alle kender den klassiske ret Boller i karry. Denne opskrift er et alternativt som smager rigtigt godt og er lidt nemmere at lave. Kødbollerne bliver stegt i stedet for at blive kogt og der tilføjes nogle andre krydderier end normalt. Et godt alternativ til en klassisk dansk ret.
Ingredienser (4 personer)
Fars
500 gram hakket kalve- og svinekød
1 løg
1 æg
1 dl havregryn
1½ dl vand
Kødboller
Rapsolie til stegning
3 rødløg
2 Ingrid Marie æbler
1 tsk karry
1 dåse kokosmælk (4 dl)
½ dl piskefløde
Karryris
4 dl ris
2 tsk karry
1 terning svinebouillon
Tilbehør
Friske koriander
- Karryris: Kog risene efter pakkens anvisning, men bland karry og bouillonterning i kogevandet
- Fars: rør kødet sejt med 2 tsk salt
- Pil løget og hak det fint
- Rør løget i farsen sammen med peber, æg og havregryn
- Rør vandet i lidt ad gangen og lad farsen hvile på køl i 10 minutter
- Rør eventuelt lidt mere vand i, hvis farsen er for kompakt
- Kødboller: Form farsen til små kødboller og steg dem gyldne i olie på panden
- Tag kødbollerne af panden, når de er færdigstegt
- Pil rødløgene og skær dem i både
- Skyl æblerne og skær dem i tern
- Rist karry, rødløg og æbler i olie på panden
- Tilsæt kokosmælk, piskefløde og kødboller, og lad det simre i 5 minutter
- Tilsæt eventuelt vand, og smag til med salt og peber
- Servering: servér boller i karry med karryris og pynt med koriander
- Servér en god salat til.