Her følger en opskrift på favorit pizza uden den klassiske tomatsauce.
Ingredienser (4 personer)
Grov pizzadej
20 gram gær
8 dl lunkent vand
1 tsk salt
2 spsk honning
370 gram fuldkornshvedemel
500 gram italiensk hvedemel
1 dl olivenolie
Pizzafyld
800 gram kartofler
100 gram Mascarpone eller Philadelphia flødeost
2 kugler frisk mozzarella
24 sorte oliven
2 rødløg
125 gram bacontern
2 kviste rosmarin
100 gram basilikum pesto
Olivenolie
- Dej: smuldr gær i en lille skål. Tilsæt lunkent vand, salt og honning, og rør rundt i blandingen
- Lad blandingen stå i 10 minutter
- Bland 90% af melet sammen i en stor skål
- Lav en fordybning i melet, og hæld gærblandingen og olien i
- Vend melet ind over væden med en gaffel. Kom eventuelt det sidste mel i
- Ælt herefter dejen sammen på et meldrysset bord, til den er blød og smidig
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 2 timer
- Fyld: Skræl og kog kartoflerne og skær dem i tynde skiver
- Skær rødløgene og mozzarellaen i skiver
- Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord
- Dryp dejen med olivenolie og smør herefter bundene med mascarpone og slutteligt med pesto
- Fordel kartoflerne oven på pizzaerne tæt ved hinanden
- Top op med mozzarella revet i mindre stykker samt bacon, rødløg, oliven og rosmarin.
- Bages på en stenplade på grillen i mindst 20 minutter
- Serveres straks.