Denne salat blev opfundet af restauratør Cæsar Cardini, en italiensk immigrant, der drev restauranter i Mexico og USA, da han den 4. juli 1924 løb tør for køkken leverancer. Cæsar Cardini måtte nøjes med, hvad han havde af råvarer, tilføjet lidt kreativitet. I dag fås den i mange varianter, hvor denne her er med kylling.
Ingredienser (4 personer)
500 gram kyllingbryst eller -inderfilet
1 tsk mild karry
1 tsk mild paprika
2-3 spsk rasp
2 spsk let knuste sesamfrø
Lidt olivenolie
1-2 romainesalater
1 lille bakke cherrytomater
Frisk basilikum
Brødcroutoner
Dressing
2 æggeblommer
Salt og kværnet peber
2 spsk lys vineddike
Evt. 3 ansjoser i olie
2 spsk parmesan
½ fed hvidløg
3 spsk olivenolie
1 spsk koldt vand
- Start med at røre dressingen sammen da den skal trække lidt
- Pisk æggeblommer med salt, peber og eddike
- Hak ansjoserne fint og rør dem i sammen med revet ost og hvidløg
- Pisk olien i, meget lidt ad gangen, til den er tyk og cremet og smag til
- Lige inden dressingen skal bruges, piskes det kolde vand i
- Skyl salatbladene og lad dem ligge og trække vand i en skål
- Dup kyllingekødet til det bliver tørt og skær det i strimler
- Knus sesamfrøene i en morter eller hak dem med en tung kniv
- Bland kyllingekødet med rasp og krydderier
- Steg kyllingekødet gyldent i lidt olie i et par minutter på hver side
- Tør salatbladene og snit dem i brede strimler
- Vend dressingen i
- Serveres med kylling ovenpå salaten og top op med tomater, basilikum og parmesan.