Normalt benytter man hvide ris til en risotto, men med speltkerner får man en “speltotto”, som smager rigtigt godt og blandt andet kan benyttes sammen med en ovnstegt kylling.
Ingredienser (4 personer)
2 almindelige løg
2 spsk olivenolie
400 gram parboiled speltkerner
1 dl hvidvin
¾ liter hønsebouillon
1 stor håndfuld rucola salat
1 fennikel
150 gram sugarsnaps (ærter med spiselig bælg)
200 gram fine ærter fra frost
75 gram friskrevet parmesan ost
150 gram creme fraiche 18%
Salt og friskkværnet peber
- Pil løgene og hak dem fint
- Steg løgene i olien i en gryde i cirka 3 minutter
- Tilsæt speltkerner og vin, og lad det simre i 2 minutter
- Tilsæt bouillon, og lad det simre i cirka 20 minutter, til spelten er mør og har opsuget det meste af væden
- Skyl rucolaen
- Rens fenniklen og snit den i så tynde strimler som muligt (eventuelt på et mandolinjern)
- Skyl sugarsnaps og vend dem i speltottoen i gryden
- Tilsæt ærter og parmesan
- Tilsæt creme fraiche og vend forsigtigt rundt
- Smag til med salt og peber
- Serveres med rucola og fennikel på toppen
- Server straks med for eksempel ovnstegt kylling.