Min mors sylte, som vi har fået så længe jeg kan huske det, er dejlig kødfyldt og passer godt på julebordet.
Ingredienser (4-5 små foliebakker)
1 kg nakkefilet
1 svineskank
2 store løg
2 laurbærblade
Hele peberkorn
Salt
- Det hele kommes i en gryde. Vand hældes over så det dækker kødet. Koges helt ind i cirka 3 timer
- Kødet tages op og afkøles og derefter pilles skind og ben af
- Lagen hældes gennem en sigte og koges herefter ind
- Lagen røres herefter ind i kødet til en passende konsistens
- Lægges i foliebakker og stilles på køl i et døgn
- Sylten kan holde sig i 6-8 dage i køleskab eller 3 måneder i dybfryser
- Serveres på et stykke rugbrød med sennep og syltede rødbeder.