Denne opskrift som oprindeligt hedder “Gulyás” er en original ungarsk opskrift på gullasch som jeg har fundet på en ungarsk hjemmeside og fået oversat.
Gulyás betyder hyrde på ungarsk og det var hyrder der fandt på denne opskrift. De lavede retten i en støbejernskedel, der var hængt op over åben ild, ude i markerne. Hyrderne havde de bedste ingredienser ved hånden (vigtigst af alt førsteklasses oksekød) og forberedelsesmetoden var meget velegnet til deres arbejde og livsstil. De behøvede ikke at stå ved siden af kedlen og røre i dens indhold hele tiden, men havde stadig et nemt tilberedt, velsmagende og varmt måltid.
Ingredienser (4 personer)
600 gram oksebov/okseklump
2 spsk rapsolie eller oprindeligt svinefedt
2 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 pastinak
1 lille knoldselleri
2 tomater
1 dåse tomatpûre
2 grønne peberfrugter
3 store kartofler
1 spsk sød paprikapulver
2 laurbærblade
Salt og peber
- Hak løg og varm olien eller fedtet op i en gryde og kom de hakkede løg i, indtil de får en fin gyldenbrun farve
- Skær oksekødet ud i terninger á 2 x 2 cm
- Tilsæt oksekødet indtil de får en smule brunlig farve
- Kom paprikapulver i under omrøring for at undgå at brænde krydderiet
- Tilsæt hakket hvidløg, laurbærbladene, salt og peber
- Hæld vand i gryden så det lige akkurat dækker indholdet og lad det simre ved lav varme i 1½ time
- Skær alle rodfrugterne (kartofler, gulerødder, pastinak og knoldselleri) i tern á 2 x 2 cm og kom dem i gryden
- Hæld et par kopper vand i
- Kog videre i 10 minutter
- Tilføj de skiveskårne grønne pebre og de terning udskårne tomater samt tomatpûre
- Kog videre i mindst 5 minutter uden låg (for at få det til at tykne)
- Kan eventuelt serveres med brød til.