VM i Risotto 2016 blev afholdt i Torvehallerne i København. Her dystede professionelle og amatørkokke om at lave verdens bedste risotto. Vinderen blev danskeren Martin ”Guf” Rasmussen, der imponerede dommerne med sin ”Cremet risotto lavet på parmesan med ristet brød og bouillon med citronsaft”. Martin ”Guf” Hansen har været kok i 15 år og har blandt andet været med til at starte restauranten Nose2tail i Kødbyen.
Vær opmærksom på at bouillonen skal laves 2 døgn før risottoen laves.
Ingredienser (6 personer)
Bouillon
3 dl daggammelt brød
200 gram parmesan
2 fed hvidløg
2 kviste timian
1 økologisk citron
200 gram smør
2 liter vand
Risotto
300 gram risottoris (carnaroli eller vinalone nano)
1 l bouillon
Lidt olivenolie
1 skalotteløg
1 glas tør hvidvin
200 gram parmesan
125 gram smør
1 økologisk citron
Salt og peber
Servering
Citronsaft
Små smørristede croutoner
1 hvidløg
Revet parmesan
Friskkværnet peber
- Bouillon: Skær brød og parmesan i tern
- Hak hvidløg fint
- Skræl skallen af citronen (du skal kun bruge skallen nu men du skal bruge saften ved servering)
- Kom alle ingredienserne undtagen vand op i en gryde og rist det hele godt af (pas på at hvidløget ikke bliver brunt)
- Nu kommes vandet i gryden og det varmes op (det må ikke koge)
- Lad det trække i 2 døgn
- Sigt det gennem en fin sigte
- Risotto: Skær skalotteløget i meget fine tern
- Varm olivenolie op i en stor gryde og tilsæt løg under høj varme men undgå at løgene bruner
- Tilsæt risene og varm dem i gennem til de fremstår glasklare
- Kom vinen i og “bank” dine ris, fortsæt til du kun kan dufte ris igen
- Kom løbende bouillonen i gryden og rør i gryden engang i mellem
- Efter 20 minutter er risottoen ved at være klar: den skal være flydende men tydeligt cremet
- Kom nu fintrevet parmesan, smør i tern, citronskaller og citronsaft i
- Rør forsigtigt, så risene stadig er hele, og med et lille bid
- Smag til med salt og peber
- Servering: Smørrist lidt brødstykker og kom lidt hvidløg på
- Riv lidt parmesan
- Varm tallerkenerne
- Servér croutoner, citronsaft og revet parmesan til risottoen
- Drik et godt glas hvidvin til.