Man kan bruge bløde løg til rigtigt mange forskellige retter. Det kunne være til roastbeef, bøfsandwich, hakkebøf eller saltstegte sild.
Ingredienser (4 personer)
4 store løg
2 spsk smør
2 tsk sukker
4 spsk vand
Salt og friskkværnet peber
- Skræl løgene og skær dem i lidt tynde skiver, gerne med et mandolinjern for at få alle skiverne lige tynde
- Kom løgskiverne i en skål med koldt vand og lad dem stå i 1 time for at blødgøre dem
- Kom smør på en varm pande
- Kom løgene på panden
- Kom sukker og vand ved
- Steg løgene i 10-15 minutter til de er brune og bløde
- Smag til med salt og peber
- Løgene serveres varme. De kan eventuelt genopvarmes hvis du har lavet dem i god tid.