Små pizzaer til hovedret, til frokost derhjemme eller med som madpakke.
Ingredienser (4 personer)
Dej
15 gram gær
2 dl vand
½ tsk sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
50 gram fuldkornsspeltmel
250 gram tipo 00 pizzamel
Fyld
150 gram ricotta
1 spsk olivenolie
Salt og friskkværnet peber
12 skiver parmaskinke
2 kugler frisk mozzarella
3 stilke frisk rosmarin
Servering
50 gram babyspinat
50 gram semidried cherrytomater i olie
- Dej: Rør gæren ud i vandet
- Tilsæt sukker, salt, olivenolie og fuldkornsmel, og rør rundt
- Tilsæt pizzamelet, og rør dejen sammen på en røremaskine i 5 minutter, til dejen er glat og slipper skålens kanter
- Læg dejen i en stor, ren skål smurt med lidt olie, dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1 time
- Hæld pizzadejen ud på et meldrysset bord, og rul den tyndt ud til 4 portionspizzaer
- Fordel pizzabundene på 2 bageplader med bagepapir
- Fyld: Tænd ovnen på 240 grader varmluft, og lad 2 bageplader blive varme i ovnen
- Rør ricotta sammen med olie, salt og peber
- Smør ricottablandingen på pizzabundene i et jævnt lag
- Fordel parmaskinke og skiver af mozzarellaostene godt udover pizzaerne
- Drys med finthakket rosmarin
- Træk bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader, og bag pizzaerne i ovnen i cirka 10 minutter, til de er gyldne og sprøde
- Servering: Top de varme pizzaer med babyspinat og semidried tomater
- Servér straks.