Tomatpesto smager rigtigt godt i sandwich eller på en wrap. Det kan også bruges til tapas. Det er hurtigt at lave og smager rigtigt godt. Whats not to like?
Ingredienser (2 små glas)
1 glas soltørrede tomater i olie
30 gram parmesan
1 fed hvidløg
1 spsk frisk basilikum eller timian
1 dl mandler
salt og friskkværnet peber
Eventuelt mere olivenolie
- Rist mandlerne og hak dem fint
- Kom glasset med soltørrede tomater og al den olie den ligger i, i en blender
- Riv parmesanen fint og kom det i
- Pres hvidløget og kom det i
- Kom alle de øvrige ingredienserne i en blender
- Blend så groft eller så fint som du ønsker det
- Smag til med salt og peber og eventuelt lidt citronsaft og lidt mere olivenolie
- Pestoen kommes på skoldede glas med låg
- Pestoen opbevares i køleskabet
- Holdbarhed cirka 1 uge.