Her har vi måske Danmarks nationalret som jo er fantastisk sommer som vinter. I den her opskrift steger vi flæsket i ovnen men det kan selvfølgelig også steges på panden eller på Webergrillen.
Ingredienser (4 personer)
1 kg kartofler
Groft salt
1,2 kg flæsk
Fint salt
Persillesovs
60 gram smør
2 spsk mel
1 dl grøntsagsbouillon
2 dl kartoffelvand
3 dl sødmælk
½ citron
salt og peber
1 håndfuld persille
- Start med at tilberede lidt grøn salat, for når først man går i gang med retten, bliver der ikke tid til det
- Flæsk: Opvarm ovnen til 225 grader varmluft
- Læg flæskeskiverne på en bagerist og drys dem godt med fint salt 20 minutter før de skal i ovnen
- Sæt flæsket i ovnen med en bageplade beklædt med staniol under, til at opsamle fedtet, der drypper ned
- Steg flæsket i ovnen i 25 minutter. Vend dem og steg dem yderligere 10-15 minutter eller indtil de er godt brune men ikke for tørre
- Hvis du vælger at stege dem på en pande så start med meget høj varme og så skrue ned og steg dem yderligere 4 minutter på hver side
- Uanset hvilken metode der anvendes skal du slutte af med at dryppe kødet af for fedt
- Kartofler: Skræl og kog kartoflerne i masser af groft salt i cirka 20-25 minutter
- Når kartoflerne er færdige hældes vandet fra. Lad dem stå i gryden med låg på, indtil resten er færdig
- Sovs: Smelt smørret i en gryde under langsom opvarmning
- Rør melet i smørret til det bliver til en smørbolle, uden at det bliver brunt
- Kog 1 dl vand og rør bouillonterningen ud i vandet og kom bouillonen i gryden og rør godt rundt
- Hæld kartoffelvand i sovsen og rør godt rundt
- Hæld lidt af mælken i indtil sovsen har den rette konsistens
- Kom citronsaft, salt og peber i sovsen og smag til
- Kom til sidst persillen i en persillehakker og kom persillen i sovsen
- Servering: Serveres i store skåle.