Croque Monsieur et croque Madame

Croque Monsieur et croque Madame

Klassiske franske sandwich som er perfekte hvis man ikke rigtigt gider at lave mad. Forskellen på Crocque Monsieur og Crocque Madame er, at på en Madame får man spejlæg oven på sin sandwich. På franske caféer bliver de serveret med lidt grøn salat og tomater med sennepsdressing på, så det gør man selvfølgelig også her.

Ingredienser (4 personer)
8 skiver groft toastbrød
2 stk tomater
4 store skiver god skinke
50 gram revet gruyéreost eller emmentalerost

Osteblanding
100 gram revet gruyéreost eller emmentalerost
250 gram creme fraiche 18%
2 spsk dijonsennep
Salt og friskkværnet peber

Crocque Madame
Som Crocque Monsieur ovenfor
4 æg

Salat
1 hjertesalat
2 store tomater

Sennepsdressing
1/4 dl solsikkeolie
1/4 dl Hvidvinseddike
2 tsk dijonsennep
Sukker
Salt og friskkværnet peber

 

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Rør creme fraiche sammen med sennep, 100 gram af den revne ost og smag til med salt og peber
  3. Placér 4 skiver brød på en bageplade
  4. Kom 1 skive skinke på hver, derefter et par skiver tomat, en god skefuld af den sammenrørte osteblanding og drys med resten af den revne ost
  5. Læg en skive brød på toppen og kom en klat smør ovenpå
  6. Bag i ovnen til osten er smeltet og den øverste skive er blevet gylden
  7. Croque Madame: Kom de 4 æg på en pande til spejlæg
  8. Kom spejlæggene øverst på din sandwich
  9. Salat: Vask salaten
  10. Vask tomaterne og skær dem i skiver
  11. Sennepsdressing: Rør alle ingredienserne grundigt sammen og smag til med sukker, salt og peber.

 

Comments are closed.