Friske forårsruller er sundere end de dybstegte, fyldet er sprødt og lækkert, og så er det hyggeligt og sjovt at rulle dem selv. Opskriften er fra Spis Bedre.
Ingredienser (4 personer)
Forårsruller
500 gram kyllingebrystfilet
Salt og peber
1 spsk smagsneutral olie
1 moden mango
1 rød peberfrugt
1 bundt forårsløg
½ potte frisk basilikum
100 gram glasnudler
12 ark rispapir
Peanutdip
150 gram crunchy peanutbutter
1½ dl kokosmælk
3 spsk sojasauce
2 cm frisk ingefær
1 limefrugt
Tilbehør
200 gram edamamebønner i bælg, fra frost
½ tsk salt
25 gram saltede peanuts
1 limefrugt
12 tsk sød chilisauce
- Peanutdip: Rør peanutbutter, kokosmælk og sojasauce sammen
- Skræl og riv ingefær, og rør det i peanutdippen sammen med limesaft
- Blend dippen
- Sæt dippen på køl
- Forårsruller: Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side
- Afkøl kyllingefileterne let, og skær dem i strimler
- Skær mangokødet i strimler
- Rens peberfrugt og forårsløg, og skær begge dele i tynde strimler
- Kog glasnudler efter pakkens anvisning, og afdryp
- Tilbehør: Hæld de frosne edamamebønner i en gryde med kogende vand
- Kog dem i cirka 1 minut, hæld vandet fra, og skyl dem kort i koldt vand. Drys med salt
- Servering: Hæld koldt vand i et par tærtefade eller lignende
- Læg 1 ark rispapir ned i vandet, og tag det op efter 50 sekunder, når det er blevet blødt. Læg det på et rent skærebræt
- Læg basilikumblade, kylling, mango, peberfrugt, forårsløg og glasnudler på midten af rispapiret
- Fold enderne af rispapiret ind over fyldet, og rul rispapiret stramt sammen om fyldet
- Gentag med resten af rispapirstykkerne
- Drys med hakkede peanuts
- Servér edamamebønner, peanutdip, limefrugt skåret i både samt sød chilisauce til forårsrullerne.