En sprød tærtebund, et lag blød crème brûlèe og et knasende sprødt sukkerlag indfrier alle dine dessertdrømme.
Ingredienser (8 personer)
Tærtedej
100 gram smør
60 gram flormelis
1 knivspids salt
1 æg
25 gram mandelmel
175 gram hvedemel
Mandelmasse
100 gram smør
100 gram rørsukker
1 æg
100 gram mandelmel
100 gram hindbær
Crème Brûlée
3 æggeblommer
40 gram rørsukker
½ vaniljestang
1½ dl piskefløde
Pynt
3 spsk sukker
125 gram friske hindbær
- Tærtedej: Rør smør sammen med flormelis og salt
- Rør ægget i
- Tilsæt mandel- og hvedemel og saml dejen hurtigt
- Pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i ½ time
- Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg den i den smurte 22 cm i diameter store metalform
- Skær overskydende dej fra
- Sæt tærteformen i fryseren i mindst 1 time
- Mandelmasse: Tænd ovnen på 170 grader
- Pisk smør, rørsukker, æg og mandelmel sammen i en skål med en elpisker
- Vend hindbær i og fordel massen oven på den kolde tærtebund
- Bag tærten i ovnen i 30 minutter og afkøl den herefter
- Crème Brûlée: Skru ovnen ned på 110 grader
- Pisk æggeblommer, rørsukker og vaniljekorn tykt med en elpisker
- Varm fløden op i en gryde til lige under kogepunktet
- Hæld den varme fløde i æggemassen lidt ad gangen, under konstant piskning til massen samler sig
- Hæld cremen over den bagte tærte og bag den i ovnen i 45-50 minutter, til cremen har sat sig
- Sæt tærten på køl til næste dag
- Pynt: Drys den kolde tærte med et tyndt og jævnt lag sukker og karamellisér overfladen med en lille gasbrænder
- Servér med hindbær på toppen.