Ingefærsild

Ingefærsild

Så har jeg fundet endnu en fantastisk opskrift på sild til julefrokostbordet eller påskefrokostbordet. Silden skal laves dagen før den skal spises.

Ingredienser (10 personer)
1 stort glas marinerede sild
2 mellemstørrelse røde chili
2 skalotteløg
2 spsk rapsolie

Marinade
1-2 dl sildelage
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk frisk revet ingefær

  1. Fjern kernerne fra chiliene
  2. Skær chili og skalotteløg i tynde skiver
  3. Sauter chili og skalotteløg i rapsolien i 5 minutter til de bliver klare
  4. Skær sildene i mundrette stykker og læg dem i en skål, lagvis med chili og skalotteløg
  5. Bland sildelagen med hvidvinseddike og revet ingefær
  6. Hæld lagen over silden og lad den trække natten over
  7. Serveres i skålen.

 

Comments are closed.